fredag den 14. september 2012

Min baggrund


Til at starte med vil jeg fortælle hvad mine forudsætninger er for at lave en blog om aktier.  Jeg er på ingen måde professionel!!
For 4 år siden var jeg på mit første kursus i aktiehandel. Det var gennem DAF (Dansk Aktionær Forening). Kurset hed ”Ny på aktiemarkedet” og fortalte hvor man kunne handle og hvad man skulle kigge på ved en aktie inden man købte den.  Dette vil jeg fortælle om i næste indlæg.

Efter kurset ”Ny på aktiemarkedet” overførte jeg en startsum til min nyoprettede konto hos Nordnet. Her begyndte jeg at investere i mine første aktier, hvilket som sagt var FLSmith og Novo Nordisk.

Derefter deltog jeg i flere forskellige kurser omkring aktier og aktiekøb.  På et kursus gennem Nykredit mødte jeg min ”guru” Stig Haldan. Han arbejder til daglig hos Nykredit.  Han er rigtig god til at tage de vigtigste punkter ud ved aktiehandel og han er også rigtig god til at give en et overblik over hvor meget man kan tjene(i %) på de forskellige aktier.

Herefter deltog jeg i en aften hos DAF om kvinder og aktier. Formålet med aftenen var, at få flere kvinder i gang med aktiehandel. Der blev oprettet et par aktiegrupper kun med kvinder, hvor man mødtes én gang om måneden og drøftede diverse aktier og hvad der nu ellers var på dagsordenen. Den gruppe jeg kom med i (med i alt 14 kvinder) er i mellemtiden gået i opløsning, da fremmødet ikke var ret godt. Min erfaring er også, at sådan en aktie gruppe ikke skal mødes alt for ofte da man ellers vil gå hen og blive træt af det. Måske opløsningen også skyldtes at vi alle havde for høje forventninger til gruppen og var lidt for professionelle uden egentlig at være det. Flere mænd fra DAF fortalte at de mødtes over en lækker middag og talte aktier hvorimod min gruppe mødtes over kaffe/kage og ellers bare sad meget seriøst og talte sammen. For mig skal det ikke gå hen og blive alt for seriøst for så kører folk døde i det. Det skal være seriøst men samtidig sjovt og hyggeligt.

Næste gang vil jeg gennemgå nogle gode råd til at komme i gang og fortælle lidt om tv2's aktiespil :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar